Reklame vil sige en lovprisning af et produkt eller en serviceydelse, som er bestilt og betalt af producenten eller en distributør med det formål at fremme afsætningen.
Det ligger heri, at der pr. definition er tale om en subjektiv fremstilling. Publikum skal helst få det indtryk af reklamen, at man gør det mest fornuftige valg ved at vælge netop den vare eller serviceydelse, som der reklameres for, og at det for en sikkerheds skyld er bedst at købe eller bestille den snarest muligt.
Af samme grund nævnes følgende hypotetiske muligheder ikke i reklamer:
- At forbrugeren eventuelt ikke har brug for produktet eller serviceydelsen
- At forbrugeren eventuelt ikke har råd
- At der eventuelt findes andre produkter på markedet, hvis pris-kvalitets-forhold er (mindst) lige så attraktive
- At der (eventuelt) snart kommer et nyt produkt eller en ny serviceydelse på markedet, der vil gøre det, der tilbydes, relativt forældet
- At der (eventuelt) er udsigt til, at priserne på det pågældende vil falde i nærmeste fremtid
Negative og/eller betænkelige forhold forbundet med varens produktion eller forbrug nævnes konsekvent ikke (potentielt vandannende, helbredsskadelighed, fremstilling under uetiske vilkår etc.) Hyppigt anvendes branding. Herved forstås, at man lægger vægt på, at den pågældende vare eller serviceydelse er et navn, snarere end at argumentere for, at produktet eller serviceydelsen er konkurrenternes tilsvarende tilbud overlegen. Det skal være forbundet med prestige at vælge det pågældende mærke, fordi det er en mærkevare. Så gør det ikke så meget, at det eventuelt koster lidt mere (evt. meget mere). Det er branding-reklame, der f.eks. gør sig gældende, når firmaer, der sponsorerer sport o.l. til gengæld får lov til at bruge banner-reklamer på banderne omkring sportsbaner o.l. At associere sport (alias noget ungt og noget med sundhed) med reklame er i det hele taget et meget yndet reklamevirkemiddel: Vi støtter sporten!.
